22. april 2012

Desværre ingen IFS Cup...

Vi havde oprindeligt planlagt at vi skulle med til IFS Cup den sidste weekend i juni.

Dette stævne var desværre fuldt booket allerede i marts måned, så bortset fra den lange næse, så har vi lært at tilmelding skal ske allerede i januar-februar måned.

Øv, øv, øv og øv.

Tilmeldingen til stævner åben...

Så er der åbent for tilmelding til forårets stævner - og vi kan se frem til i alt 24 stævner på hjemmebane og ved besøg hos vores naboklubber.

Husk at I skal melde tilbage til alle stævner - holdoversigten viser kun hvilket hold I normalt skal spille med på.

Hvordan gør jeg?

1) Find først ud af hvilket hold du er på ved at se på holdoversigten her (pdf).

Vi har 6 hold tilmeldt til turneringen, så der er mulighed for at alle kan komme med ud og spille!
Vi håber på opbakning til de opstillede hold... for det er et større puslespil at sørge for kammerater fra skolen og hold der passer i puljerne.

2) Meld tilbage ved at klikke på dit hold her:

KFUM 1
KFUM 2
KFUM 3 
KFUM 4
KFUM 5
KFUM 6
I menuen til højre findes både tilmelding (som ovenfor), status over tilmeldte spillere og kampprogram for hvert stævne. Se under "Stævnetilmelding".

Spørgsmål og svar:

  • Hvornår skal jeg melde til ?
    • Meld tilbage hurtigst muligt - og husk også "Nej" tak, hvis I er forhindret til et stævne
  • Hvad hvis jeg vil frameldes fra igen?
    • Så udfyld snarest en ny tilmelding, og vælg "Nej" ud for stævnet
  • Hvilket tidspunkt foregår stævnerne?
  • Hvor mødes vi til stævnerne?
    • Alle spillere mødes på spillestedet på det anviste tidspunkt (15 minutter inden 1. kamp). Evt. fælles transport eller samkørsel aftales til træning
  • Hvordan kan jeg se om jeg er med på holdet?
    • Senest 2 dage før stævnet kommer holdet her på hjemmesiden og skrives ind i  holdoversigten . 
    • Alle kommer med ud at spille ved mindst 3 stævner
  • Hvad skal jeg have med til stævnet?
    • Dit normale fodboldtøj og en drikkedunk
    • Trøjer medbringes af en af spillerne
    • Eventuelt snack til holdet - det får du at vide på holdoversigten. F.eks. frugt, kiks eller grøntsagsstave
  • Spiller jeg altid med mit eget hold?
    • Ja... næsten -  til enkelte stævner kan vi have brug for at flytte rundt på enkelte spillere for at  vi kan stille alle hold, og give alle spillere den bedst mulige oplevelse
  • Hvad skal holdlederen lave?
    • Holdlederen hjælper holdet når der spilles stævner. Hvert hold har 2 holdledere tilknyttet. Læs også om holdlederens opgaver her. Ved hjemmestævner skal trænerne ofte fungere som kampdommere, så derfor er det vigtigt med holdledere.

17. april 2012

Datoer for forårsstævnerne...

Så kom de færdige kampprogrammer, og alle stævner er nu med i træningsplanen for både drenge og piger.

Tilmeldingen til de enkelte stævner åbner i løbet af uge 17, så snart alle spillerne er tilknyttet et hold.