Udendørs sæsonen er ved at være slut - og efter mange gode timers træning, mange mål, og en helt masse mudder - så er vi klar til at holde afslutning.
Det gør vi tirsdag den 4. oktober kl. 17.15 - cirka 18.30.
Vi mødes som normalt på træningsbanen kl. 17.15, og spiller "mudderbold" i ½ time.
Efter et par kampe går vi op i klubhuset - skifter til tørre strømper - og så holder vi afslutning i kantinen. Her sørger vi for en sodavand, en fransk hotdog og et stykke kage til alle!
Slikboden holder åbent, så alle der har lyst kan købe slik for 10,- kr.
Husk lige:
- Tørre strømper og evt. sko... fodboldstøvler og mudder er ikke velkommen i klubhuset
- Kr. 10,- til at købe slik for i kantinen
- Taskerne med spilletrøjer (dem der har vasket efter sidste kamp)
Vi ses!
/Alexander, Morten, Steen og Henrik